Home
Copyright 2009©     TourCathare    All Rights Reserved

Tour Cathare som rejsearrangør
Vi arrangerer gerne transporten for jeres gruppe. Vi er medlem af Rejsegarantifonden via vores tekniske arrangør JTB Denmark, medlemsnr. 159

Transport til og fra Axat
Kørsel i egen bil - 1825 km fra den dansk/tyske grænse. Der betales vejafgift i Frankrig. Afhængig af hvilken vej man vælger skal man regne med 50-70 € i vejafgift.

Fly og lej en bil - Nærmeste lufthavne er Salveza ved Carcassonne (60 km nord for Axat) og lufthavnen i Rivesaltes (60 km syd for Axat). Ryanair flyver direkte fra Billund til Carcassonne. Fra Købehavn til Perpignan enten via London Stansted, Bruxelles, Amsterdam eller Frankfurt.

Ryanair flyver endvidere fra Billund direkte til Girona i Nordspanien (160 km fra Axat)

SAS/Spanair, KLM, Air France samt Lufthansa flyver fra København direkte til Barcelona (270 km til Axat) samt fra København til Montpellier og Toulouse (150 km fra Axat) dog med mellemlanding.

I alle nævnte lufthavne er det muligt at leje bil.

Der er biltog fra Hamburg til Narbonne (110 km fra Axat)

Lokal transport
Der er lokal trafik i form af bus. Dog skal man bemærke, at de ikke går særlig ofte.

Klima
Dagstemperaturer mellem 15 og 30 grader, nattemperaturer mellem 10 og 15 grader - varmest i juli-august. Denne del af Pyrenæerne har microklima, hvilket kan betyde pludselige og hurtige vejrskift. På en varm sommerdag kan der pludselig komme en kold vind forbi eller der kan fra det klare ingenting dukke en ’tordenbyge’ op. Heldigvis skifter vejret lige så hurtigt tilbage igen.

Valuta
I Frankrig benyttes Euro. Der er hæveautomat i byen som tager kreditkort. På hotellet og hos de lokale handlende er det ikke muligt at betale med kreditkort.

El, Computer, Mobiltelefon
Der er adgang til strøm uden brug af adapter. Der er adgang til trådløst internet på hotellet. Der er god dækning for mobiltelefon i området. På vores vandreture ønsker vi generelt ikke, at disse skal afbrydes af mobilsnak, og vi er sikre på at alle viser hensyn.

Butikker - Åbningstider
Købmand, bager, slagter, tabac, apotek, Cafe, Restaurant, frisør, posthus og byggemarked for at nævne de vigtigste. Butikkerne i Axat åbner mellem kl. 06.00 - 07.00. Der kan være siesta mellem 12.30-15.00 dog vil oftest være åbent i højsommeren. Butikkerne lukker omkring kl. 19.00. Større butikker i nærområdet har typisk åbent fra kl. 09.00 - 20.00

Friluftsliv:
Pyrenæerne byder på utallige muligheder for friluftfolket. Har du bestemte ønsker så forhør dig hos os.

Cyklist i området
Pyrenæerne er velegenet for cykel entusiaster. Der er mulighed for at leje cykler i området.

Vandring i området
Axat er slaraffenland for vandrere og mulighederene er næsten uanede. Men hav respekt og følg de almindelige vandreregler.
Gå aldrig alene og medbring fornuftigt tøj. Følg altid de afmærkede ruter. Er du faret vild, gå tilbage ad den samme vej. Forsøg aldrig med en genvej. Medbring altid rigeligt med vand.

Husk kamera og kikkert!

 

Om TourCathare                Praktisk info                Nyheder                Foredrag                Kontakt os